Modellerne i Classic-serien spænder fra 77 m² - 156 m² bolig – og i sommerhuse fra 120 m² anbefaler vi, at der indrettes et decideret aktivitetsrum. Det er guld værd, både hvis huset udelukkende bruges sammen med familie og venner, og hvis huset bruges til udlejning.
Det danske vejr er uforudsigeligt, men i et sommerhus med aktivitetsrum kan hele familien hygge sig i al slags vejr – og på alle årstider. Aktivitetsrummet udstyres ofte med bordtennis, billard, dart, PlayStation eller Wii – og sikrer en sjov og dejlig ferie uanset om man er heldig med vejret.
Ved udlejning er efterspørgslen efter sommerhuse med aktivitetsrum stigende. Vores erfaring siger, at man kan få næsten det dobbelte i årlig lejeindtægt i huse med velindrettede aktivitetsrum. Årsagen er en kombination af højere udlejningspriser og en forlænget sæson. At husejer også får stor glæde af aktivitetsrummet er bare en ekstra bonus.
Menu